Cay: gæstfrihedens valuta
Cay serveres i det lille tulipanformede glas, altid rygende varmt, altid uden mælk og altid igen. At takke nej til det andet glas er næsten umuligt, og det er hele pointen: te er gæstfrihedens valuta, fra basarens tæppehandler til bjerglandsbyens tehus. Landets bedste te dyrkes i øvrigt på skråningerne over Rize ved Sortehavet.
Türk kahvesi
Den tyrkiske kaffe er en anden disciplin: ekstra fintmalet kaffe kogt langsomt op i den lille cezve-kande, serveret med grumset i koppen og et glas vand ved siden. Den bestilles efter sødme (sade uden sukker, orta mellem eller sekerli sød), for sukkeret koges med og kan ikke tilsættes bagefter.
Og når koppen er tom?
Så vender man den på hovedet i underskålen og lader den køle af, hvorefter en ven „læser“ mønstrene i grumset. Fal, kaffespådom, tages ikke alvorligt af nogen, men praktiseres alligevel af alle. Det er måske den bedste beskrivelse af Tyrkiet, vi kender.
